Redskaber til halthedsdiagnoser

Når smerten er lokaliseret, vil der blive foretaget undersøgelser for at finde ud af, om noget er unormalt og for at stille den endelige diagnose. Røntgen- og ultralydsundersøgelser vil næsten altid være tilstrækkeligt, og iKeyVet leverer kvalitets røntgen- og ultralydsbilleder af din hest.

Røntgenundersøgelse

Røntgenbilleder viser de indre strukturer i hesten. Særligt knogler og forandringer i dem, i tilknytning til for eksempel led, vil kunne ses på røntgen. Moderne digitale røntgenanlæg som iKeyVets er samtidig i stand til at visualisere nogle bløddelsskader, da forskellige bløddele har forskellig røntgen tæthed.

iKeyVet har to røntgengeneratorer for at sikre optimal billedkvalitet. En mindre generator til billeder af ben og en større til hals, ryg og bagknæ. Den store generator er for tung til at holde stille ved de mange billeder af ben, mens den lille ikke i stand til at skyde hårdt nok til at få gode billeder af hals, ryg og bagknæ.

Ultralydsscanning

Traditionelle ultralydsscannere har et sløret billede på grund af analog og upræcis ekkobilleddannelse. iKeyVet har en moderne digitalscanner, der udnytter digital og præcis ekkobilleddannelse med digital harmonisk konvertering. Det betyder, at kvaliteten af billederne er så god, at selv små, men vigtige skader i hestens bløddele, kan diagnosticeres.

Magnetic Resonance Imaging (MRI)

Dette er en dyr, men utroligt værdifuld metode til at erkende både bløddels- og knogleskader i især hovregionen, hvor ultralydsscanneren kommer til kort pga. hovkapslen. Hvis din hest har brug for den undersøgelse for at blive præcist diagnosticeret, vil du blive henvist til en klinik, der har dette apparat.

Computariseret Tomografi (CT)

Der findes endnu ingen steder i Danmark, hvor CT scanning kan foretages på heste. Metoden er en slags tredimensionel røntgenundersøgelse. Især hoved og hals vil være interessante områder at kunne CT-scanne en hest.

Nuclear Scintigrafi (knogle scanning)

Hesten bliver injiceret med det radioaktive stof Technetium, som binder til calcium i knogler. Når der er skader i knogler, vil der være en større udskiftning af knoglevæv, hvilket medfører øget radioaktivitet, som erkendes af et gammakamera. Dette er reelt den eneste diagnostiske visualiserings teknologi, der er i stand til at screene større områder af en hest for at lokalisere et problem. Undersøgelsen er ikke skadelig for hesten. Undersøgelsen er dyr, men kan nogle gange være den eneste måde at lokalisere et knoglerelateret problem.

Metoden bliver især anvendt på heste med haltheder, der ikke lader sig diagnosticere på normal vis eller ved voldsom halthed samt hos heste med nedsat præstation. Hvis din hest har brug for denne undersøgelse, vil du blive henvist til en klinik, der har udstyret.

Termografi

Termografi er en visuel fremstilling af fx et bens overfladetemperatur. Det er en skånsom teknik, der måler afgivet varme og viser denne i forskellige farvenuancer. Moderne termografer er i stand til at måle temperaturdifferencer på 0,1° C, hvorimod undersøgelser viser, at man kun kan føle differencer på over 2° C med hånden.

Metoden kan eksempelvis afsløre, om en sadel er dårligt tilpasset hesten, eller om rytteren sidder skævt på sadlen. Dette gøres ved at termografere undersiden af sadlen umiddelbart efter ridning.

Termografi er desuden en udmærket metode til at ”screene” en hest for at lokalisere områder med øget overfladetemperatur, der kan skyldes inflammation, som igen kan være årsag til halthed, ømhed eller nedsat præstation.

Termografi kan ikke alene give en præcis diagnose.

Blodprøver

Muskulære problemer kan diagnosticeres ved at analysere blodet for dets indhold af muskelspecifikke enzymer før og efter arbejde. Hos iKeyvet findes analyseapparaturet i den mobile klinik, og du kan derfor få svaret med det samme.

Chokbølge lokalisering af ”Trigger points”

Anvendelsen af fokuserede chokbølger ESWT er nyt indenfor lokalisering af ”Trigger points” i human medicin. Trigger points er små bundter af muskelfibre, der kramper sammen hvilket medfører smerte. På dansk kalder vi det ofte myoser. Denne smerte kan resultere i fænomenet ”overført smerte”, altså smerte et helt andet sted. Fænomenet kendes bl.a. af mennesker, der lider af ”spændings hovedpine”. Disse mennesker har ubehandlede ”Trigger points” som resulterer i smerte i hovedet. Med chokbølger kan disse små myoser i muskulaturen lokaliseres og behandles effektivt på samme tid.

Bestil besøg ved at bruge vores kontaktformular eller ring på vores hovednummer 50 849 849.